Aften

Undervisningen for aftenstuderende er placeret mandag til torsdag i tidsrummet fra kl. 16.30 til senest kl. 21.55 og følger samme lov, bekendtgørelse og studieordning som dagafdelingen. På aftenafdelingen kombinerer vi undervisning med fremmøde med netbaseret undervisning, hvor vi kommunikerer via mail og elektroniske konferencerum. Det giver stor fleksibilitet og kun to til tre mødeaftener om ugen.

Aftenstudiet kan følges sideløbende med arbejde om dagen, men det er et fuldtidsstudium der kræver, at du afsætter tid til forberedelse og hjemmearbejde. Aftenstudiet kræver endvidere, at du har adgang til en pc med internetforbindelse derhjemme. Gennemsnitsalderen for de aftenstuderende er højere end for de dagstuderende, og de har oftest erfaringer fra erhvervslivet.

For at skabe fleksibilitet i aftenuddannelsen bliver ca. 50% af undervisningen tilbudt som netbaseret. Det betyder, at de fælles fag har 50% af undervisningen på seminariet og 50% som netbaseret undervisning. Derudover tilbydes en del linjefag som delvist netbaserede forløb. Det giver en fleksibel uddannelse, hvor mere af arbejdet kan foregå hjemmefra.

Vi tilbyder netbaserede forløb i det omfang, der er interesse for det i de enkelte fag. Den netbaserede undervisning er udviklet til de studerende, som ønsker at kombinere arbejde og familieliv med fleksible studieformer samtidig med, at der opnås it-kompetencer, der er efterspurgte i skolens hverdag.