
Den ordinære læreruddannelse
På Blaagaard/KDAS har du mulighed for at vælge, om du vil studere til lærer om dagen eller om aftenen. Studiet er organiseret lidt forskelligt for dag- og aftenstuderende for at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til resten af dit liv, men fagligheden og den høje kvalitet er den samme.
Læreruddannelsen er en fireårig professionsbacheloruddannelse og omfatter:
- to eller tre af folkeskolens fag (linjefag), sammensat efter dit eget valg
- kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab (KLM)
- pædagogik, psykologi, didaktik
- en bacheloropgave
- praktik på flere forskellige skoler
Visse af fagene kender du selvfølgelig allerede. Alligevel vil du opleve, at de adskiller sig fra det, du tidligere har studeret, fordi undervisningen er rettet mod professionen - at du skal være lærer, underviser, formidler i bred forstand. Du skal kunne dit fag - men du skal også kunne formidle det.
Plusfag
Plusfag er et ekstra tilbud til dig, hvor du får mulighed for at fordybe dig, blive udfordret og udvikle kompetencer på områder, der ligger udenfor læreruddannelsens fag. Og drømmer du om et internationalt perspektiv i din uddannelse, tilbyder vi et specielt forløb de første 2 år med engelsk som linjefag og med fokus på det globale og internationale.
Du vil fra starten af studiet komme i en studiegruppe, og du vil få tildelt en personlig mentor, du kan drøfte både faglige og andre studierelevante udfordringer med.
På Blaagaard/KDAS går vi ind for undervisning, der vil noget ... med fagene, med skolen og med
